Lasse S.

 

Lasse Sørensen (LasseS) er født i Danmark i 1935, men har siden 1960 været bosiddende i Sørvágur på den vestligste af Færøernes større øer, Vágoy, hvor han ernærer sig på fuld tid som forfatter, maler og illustrator med naturen, jagten og vildtet som det centrale. Han har rejst i mange lande, hvilket  afspejles i mange af hans produktioner. Foruden en lang række bøger har han skrevet utallige artikler til aviser og tidsskrifter, fortrinsvis om natur, jagt og sportsfiskeri, og hele hans forfatterskab er illustreret af ham selv.

Han har holdt mange udstillinger af både malerier og tegninger på Færøerne, i Danmark og i udlandet: Sverige, Norge, Åland, Skotland, Tyskland, Polen, Belgien, England, Island og Grønland.

 

 

Tilbage til menuen

Familien